Indholdsfortegnelse[Skjule][At vise]
Mange virksomheder stræber efter at udvikle praktiske applikationer og software for at give deres kunder en digital oplevelse i lyset af tidens forandringer og den måde, verden nu fungerer på.
Ved at gøre dette kan de bedre imødekomme deres kunders krav.
Det kan være svært at arbejde med udviklere for at gøre disse digitale visioner til virkelighed. En af dem er at være opmærksom på nøgletermer og begreber, der bruges under softwareudviklingsprocessen.
Endnu værre, ikke alle udviklere kan kort og enkelt udtrykke disse ideer til dem, der ikke er eksperter i deres branche. SDK og API er to sådanne ideer.
Selvom disse sætninger overlapper hinanden, da de ofte bruges gennem softwareudvikling.
Det er nu meget sværere at adskille dem på grund af dette. Derudover kan nogle udviklere anmode om, at du vælger mellem de to, når du forbinder systemer, hvilket er et problem.
Hvordan kan du vælge blandt dem, når du ikke helt forstår et koncept? Er det nødvendigt at vælge en af dem?
Med klare definitioner, eksempler og casestudier for at hjælpe med forståelsen, vil denne artikel undersøge forskellene mellem disse to begreber.
Hvad er SDK?
SDK står for et softwareudviklingssæt, som navnet antyder. Det er et sæt, der inkluderer de softwareværktøjer og apps, som programmører skal bruge for at bygge applikationer til forskellige platforme.
Det inkluderer alt det nødvendige for at oprette et app-modul. En gruppe af softwareudviklingsværktøjer, der er specifikke for platforme, udgør et SDK.
Disse værktøjer kan være debuggere, compilere, kodebiblioteker (også kendt som frameworks) eller rutiner og underrutiner designet specifikt til et operativsystem.
På samme måde som du ville kræve flere forskellige produkter for at konfigurere et skrivebord korrekt, ligner det at bruge et SDK at gøre det. Dette vil bestå af skrivebordets individuelle komponenter, opsætningsvejledning og det udstyr, du skal bruge til at samle skrivebordet.
En typisk SDK's byggedele består af følgende:
- Kodebiblioteker: I stedet for at dreje hjulet kan udviklere bruge allerede eksisterende ressourcer (såsom kodesekvenser) takket være kodebiblioteker.
- Værktøjer til test og analyse: Disse værktøjer vurderer, hvor godt en applikation klarer sig i både test- og produktionsindstillinger.
- Dokumentation: Gennem hele udviklingsprocessen konsulterer udviklere skriftlige instruktioner efter behov.
- Compiler: En compiler er software, der analyserer udsagn i programmeringssprog og konverterer dem til "kode", som processoren kan forstå.
- Debugger: En debugger hjælper programmører med at finde og rette fejl i koden.
- Kodeeksempler afslører programmeringsopgaver eller situationer, der giver en mere detaljeret forståelse af en applikation eller webside.
- Rutiner og subrutiner: I den overordnede computerkode er en rutine eller subrutine en metode, funktion, operation, underprogram eller et stykke kode, der kan kaldes og udføres hvor som helst. For eksempel bruges en procedure til at udføre valget om at gemme en fil.
Hvordan fungerer SDK'er?
SDK'er giver udviklere adgang til en række værktøjer, de har brug for til hurtigt at skabe softwareapplikationer.
For Googles Android og Apples iOS tilbyder Facebook for eksempel SDK. Disse SDK'er fungerer som gratis, open source-biblioteker, der gør det nemmere at inkludere Facebook i din Android- eller iOS-applikation.
Derudover leverer Microsoft.NET et framework SDK til komplekse applikationer. Det inkluderer eksempler, ressourcer og biblioteker, der er nødvendige for at oprette Windows-apps.
Nu hvor du er bekendt med detaljerne ved SDK'er, lad os undersøge, hvordan de fungerer.
- Du skal først købe, downloade og installere det nødvendige "kit" til din platform. Dette kan gælde for download af filer med instruktioner, eksempler og komponentkomponenter.
- Dernæst kan du få adgang til det integrerede udviklingsmiljø (IDE) og alle de nødvendige værktøjer til at oprette en ny applikation. Så kan programmørerne begynde at skabe deres apps. Funktionen af en compiler er nu klar.
- Endelig kan du teste den nye applikation ved hjælp af dokumentationen, kodeeksempler, instruktioner og analyseværktøjer.
Du kan begynde dit eventyr med SDK'et, når du har afsluttet disse trin.
Typer af SDK
SDK'er er grundlaget for udvikling af hjemmesider og mobilapplikationer.
Lad os undersøge et par af de typiske SDK-typer.
- Platform-SDK'er: Disse SDK'er er vigtige værktøjer, der kræves til at oprette apps til alle platforme. For eksempel oprettes Windows 11 Store-apps ved hjælp af Windows 11 SDK.
- Udvidelses-SDK'er: Disse supplerende softwareudviklingssæt bruges til at forbedre og tilpasse udviklingsmiljøet. De er dog ikke nødvendige for at skabe apps til en bestemt platform.
- Analytics-SDK'er: Disse SDK'er indsamler oplysninger om brugeraktiviteter, adfærd osv., f.eks. Analytics-SDK'et fra Google.
- SDK'er til indtægtsgenerering: Disse SDK'er bruges af udviklere til at indsætte annoncer i allerede eksisterende apps. De er oprettet med det eksklusive formål at tjene penge.
- SDK'er til programmeringssprog: Disse SDK'er bruges til at oprette programmer på bestemte sprog. For eksempel bruges Java Developer Kit (JDK) til at skabe applikationer, der anvender Java-programmeringssproget.
Fordele ved SDK
- Softwareudvikling kan fremskyndes på grund af SDK's enkle adgang til færdige komponenter.
- På grund af den accelererede udviklingsproces, der leveres af SDK'er, kan udviklere genbruge kodestykker. Dette giver programmører masser af tid til at koncentrere sig om vigtige opgaver.
- SDK'er giver mere problemfri software- og applikationsinteraktion. Derudover giver de nem adgang til nødvendige oplysninger via passende papirarbejde.
- SDK'er er udstyret med omfattende dokumentation og indbygget kodehjælp. Som et resultat behøver udviklere ikke at søge efter emnespecialister for at besvare deres spørgsmål.
- De førnævnte elementer hjælper med at minimere unødvendige omkostninger brugt under softwareudviklings- og post-implementeringsfaserne.
Lad os nu gå videre til overgangs-API-delen.
Hvad er en API?
Application Programming Interface er kendt under forkortelsen API. Den beskriver et sæt retningslinjer, hvorigennem platforme, gadgets eller programmer linker til hinanden og udveksler information.
API'er kan enten være separate enheder eller en komponent af et SDK. Det skaber synkronisering på tværs af mange applikationer på et systemisk niveau i begge tilfælde.
Oprettelsen af effektive API'er afhænger af, at udviklerne får mest muligt ud af proprietær eller ikke-fri software. Derefter kan de bruge de udviklede API'ers tjenester, som forbrugerne kan få adgang til.
En topartskontrakt og API ligner hinanden. Sammen med hurtig informationsoverførsel giver den også instruktioner om, hvordan information skal leveres.
Udtrykkene "API" og "interface" bruges nogle gange til at henvise til det samme, da nogle API'er er kendt for at give "interface".
API indeholder to væsentlige dele:
- Tekniske ting: Oplysningerne om protokollerne til API-integration omtales som en API-specifikation (dvs. med andre platforme og applikationer). Det skal være grundigt dokumenteret for at garantere, at API'en bruges effektivt.
- Forbindelsen: En grænseflade tilbyder et middel til at nå API'er. Hvis det er en web-API, kan den tilgås med et nøgleord eller via en anden grænseflade.
Hvordan fungerer en API?
API'er muliggør problemfri kommunikation på tværs af forskellige applikationssæt. Tag tilfældet med en supermarkedsbutik, hvor du allerede har en app, hvor kunderne kan gennemse og bestille varer online.
Din app tilbyder allerede denne service. Lad os forestille os, at forbrugerne også ønsker at søge efter fødevarebutikker i et bestemt område af en by.
I denne situation kan du forbinde din app til kendte købmandsudbydere, der er til stede i byen. Ved at implementere en geolocation API kan brugere søge fødevarebutikker uden at bekymre sig om en separat geolocation-applikation.
Fra et teknologisk perspektiv involverer en API-anmodning de handlinger, der er anført nedenfor:
- Opgaven fra din app startes af en applikationsbruger, som opretter en anmodning.
- Ved at kalde webserveren sender API'en anmodningen. Anmodningen er normalt beregnet til at nå API-slutpunktet, så API'en ved, hvor den skal sendes. Slutpunktet er angivet af serverens URL.
- I sidste ende er arbejdet færdigt, da databasen eller det eksterne program leverer den nødvendige service.
Typer af API
REST (repræsentativ statsoverførsel)
En af de mest almindelige former for API'er er REST API, som skal følge en række standarder, herunder:
- Klient-server-arkitektur: Klienter bør ikke blive påvirket af serverændringer
- CRUD (Create, Read, Update, Delete) og JSON bruges af klienten og serveren til at kommunikere.
- Mellem to vilkårlige anmodninger gemmer serveren ikke klientens status.
Datatransport bruger ofte REST. For at få en Facebook-brugers navn, placering og profilbillede ind i et andet program, bruger man for eksempel Facebook API.
SOAP (Simple Object Access Protocol) API'er
De er webbaserede API'er, der bruges, når øget databeskyttelse og sikkerhed er nødvendig. De er i stand til at kommunikere via webbaserede protokoller, herunder HTTP, SMTP, TCP/IP og andre.
REST er et arkitektonisk paradigme, hvorimod SOAP er en samling af protokoller. Som et resultat kan SOAP-baserede protokoller bruges til at udvikle RESTful API'er.
RPC (Remote Procedure Call)
Dette bruges til at køre kode på et andet system. RPC kalder metoder, i modsætning til REST, hvor klienten blot anmoder om data. Anmodningerne, kendt som XML-RPC'er og JSON-RPC'er, kan indsendes i enten XML- eller JSON-formularer.
Efter proceduren er brugt, forventer rekvirenten et svar fra det andet system.
For eksempel verificerer en betalingsgateway-API et kreditkortnummer (ved at køre kode ved afslutningen) og giver den anmodende app besked, hvis den var vellykket eller mislykket.
Fordele ved API
- Både almindelige brugere og udviklingsprofessionelle drager fordel af API'er. For at opgradere bureausystemer og øge organisationens kommercielle potentiale kan udviklere samarbejde med forretningsinteressenter.
- API'er forbinder uens softwareprogrammer, mens de forbedrer programmets eller produktets overordnede ydeevne.
- Når den først er oprettet, kan information let deles og genbruges på tværs af en række kanaler via API-adgang.
- Tilpasninger er gjort mulige ved hjælp af API'er. Ved at skræddersy informationen eller tjenesterne til deres behov, kan enhver bruger eller virksomhed drage fordel af dette.
- API'er hjælper programmører med at fremskynde softwareudviklingsprocessen. API-automatisering har nøglen, da computere snarere end en manuel taskforce bruges til at håndtere arbejdet. Virksomheder kan opgradere deres arbejdsgange på én gang takket være API'er.
SDK & API'er: Nøgleforskelle
Som de foregående forklaringer viser, er disse ideer faktisk overlappende og indbyrdes forbundne på måder, der adskiller deres distinktioner.
Vi vil dog forsøge at drage en klar sondring for at fjerne enhver resterende usikkerhed.
- API'er kan inkludere SDK'er, men SDK'er kan ikke indeholdes af API'er.
- To programmer kan kommunikere takket være en API. Alle de værktøjer, du skal bruge for at oprette applikationer fra bunden, er i SDK'et.
- API'er bruges af SDK'er til at muliggøre kommunikation mellem to programmer. Applikationer kan ikke oprettes via API'er.
- SDK'er er nemme at bruge og integreres hurtigere. API'er er enkle at tilpasse og mangler kodebiblioteker.
- I det væsentlige fungerer en API som en applikationsgrænseflade. SDK'er er byggeklodser til oprettelse af apps.
- Udviklere opretter altid apps ved hjælp af et SDK. Først når der er krav om ekstern kontakt med andre platforme, kommer API'er ind i billedet.
- API'er overfører anmodninger fra en app til en anden og giver svar til den originale app. SDK'er inkluderer alt, hvad du behøver for at kommunikere med andre programmer og oprette programmer.
Vælg mellem en SDK og API'er
I det væsentlige beskriver API'er, hvordan flere platforme kan synkronisere deres operationer. Gennem protokoller og standarder letter de applikationsintegration. De er derfor en af de væsentlige dele af et SDK.
Det er dog ikke muligt at bruge API'er til at bygge programmer fra bunden.
SDK'er gør det nemmere at skabe ny software eller applikationer, der er specialiserede til en bestemt platform eller programmeringssprog. Typisk indeholder et SDK mindst én API til ekstern kommunikation.
Brug SDK'et til den platform, som din app skal køre på, såsom iOS, hvis du udvikler den til den pågældende platform. Brug appens API til at interagere med andre online apps, såsom Facebook.
Konklusion
Som konklusion inkluderer SDK'er ofte API'er, men ingen API følger med SDK'er. SDK'er gør det muligt at lave apps, ligesom et hjems fundament gør det muligt for huset at stå højt.
Derudover bestemmer API'er hvordan apps inden for SDK'er operere og kommunikere, ligesom telefonlinjer gør for kontakt med omverdenen.
Giv en kommentar