I de senere år er kunstig intelligens (AI) blevet et af de mest populære emner i videnskabelige og lægmandssamfund.
Men hvad er AI egentlig?
Denne omfattende guide vil udforske alt, hvad du behøver at vide om AI, fra dens historie og oprindelse til dens nuværende applikationer og fremtidige potentiale.
Uanset om du er en komplet novice eller en erfaren professionel, vil denne guide give dig en omfattende forståelse af AI. Så lad os komme i gang!
Hvad er kunstig intelligens?
I det hele taget er AI en paraplybetegnelse for alle former for intelligent adfærd. Ordet kommer fra det græske ord for "elsker af kunst" og det latinske ord for "intelligent".
Så dybest set betyder det "kunstig intelligens" i den forstand, at det er et computerbaseret system, der efterligner et menneskes adfærd.
Det er en gren af datalogi, der beskæftiger sig med studiet af at få computere til at udvise intelligent adfærd. Denne adfærd kan være alt fra at genkende ansigter til at reagere på talte kommandoer.
Historien om kunstig intelligens
Som med mange ting er AI ikke en ny idé. Det har eksisteret i århundreder, men først for alvor tog fart i 1950'erne. Den allerførste brug af AI var af de gamle grækere.
For eksempel skabte de et sprogbehandlingssystem, der blev brugt til at hjælpe dem med militæret og i erhvervslivet.
I slutningen af 1950'erne begyndte kunstig intelligens at tage fart. Den første bemærkelsesværdige milepæl var skabelsen af den første almene AI, kendt som "Eliza."
Joseph Weizenbaum udviklede Eliza på MIT i 1960'erne. AI er designet til at hjælpe folk med at kommunikere med hinanden ved at bruge samtale som en måde at lære og undervise på. Eliza var det første computerprogram, der bestod Turing-testen.
Turing-testen er en måde at afgøre, om et AI-system er genialt.
Derefter eksploderede AI-feltet. I dag er AI et meget aktivt og voksende felt. Du kan vide om den mest spændende udvikling inden for AI ved at læse om den nyeste AI-teknologi.
Hvorfor har vi brug for AI?
AI bliver mere og mere populært, efterhånden som flere og flere teknologivirksomheder indser dets potentiale. Vi bruger jo AI i alt fra Google-søgninger til Siri på vores iPhones.
Så hvad er den store sag?
AI er en fantastisk måde at skabe mere effektive systemer end den menneskelige hjerne. AI-systemer kan lære af erfaringer og analysere information på en måde, som mennesker simpelthen ikke kan.
For eksempel er AI-systemer gode til at tage alle de data, vi giver dem, og lære at træffe beslutninger baseret på den information.
Et andet glimrende eksempel på kunstig intelligens er Googles søgemaskine. Den er så smart, at den kan søge gennem over 500 millioner sider med information på en brøkdel af et sekund. Men tidligere ville denne form for søgning have taget et helt menneske år at udføre.
Et interessant faktum er, at det kan behandle en masse information hurtigt. En menneskelig hjerne kan kun behandle omkring hundrede ord i minuttet. Imidlertid kan AI behandle data med omkring 100,000 ord i minuttet. Det betyder, at AI kan være meget mere effektiv end et menneske.
Hvordan virker AI?
Først skal vi forstå, hvordan menneskelige hjerne fungerer. Det handler om, hvordan vi opbevarer oplysninger. Den menneskelige hjerne består af et utalligt antal celler kaldet neuroner. Disse neuroner er ansvarlige for al vores tænkning og beslutningstagning.
Neuroner er forbundet med andre neuroner gennem synapser. Disse synapser er som de små broer, der forbinder neuronerne. Når vi lærer noget nyt, forbinder neuronerne i vores hjerne sig for at danne nye synapser. Sådan opbevarer vi oplysninger.
På samme måde, når vi ønsker at genkalde den information, kan vi få adgang til de synapser, der bruges til at gemme denne information. Sådan træffer vi beslutninger.
Nu hvor vi forstår, hvordan hjernen fungerer, kan vi begynde at forstå, hvordan AI fungerer. Og så kan vi lære, hvordan vi får AI til at fungere bedre.
Der er to hovedtyper af AI. Disse er den regelbaserede AI og den lærende AI.
Regelbaseret AI
Dette er den mest grundlæggende type AI. Det er, når vi giver en computer et sæt regler at følge. Disse regler er sat på en måde, som computeren kan forstå. Dette er en elementær form for AI.
For eksempel er et program, der fortæller en computer at genkende et ansigt, en simpel regelbaseret AI. Programmet kan gemme alle oplysninger om ansigtet og personen i databasen.
Når det så præsenteres for et nyt ansigt, kan det sammenligne det nye ansigt med databasen over ansigter. Hvis den finder et match, kan den fortælle computeren at genkende det ansigt.
Det mest almindelige eksempel på denne type AI er et spilprogram.
Tidligere var disse programmer alle skrevet på en bestemt måde. Programmøren skulle få programmet til at forstå, hvad et spil var. Derefter skulle han lære programmet, hvad der skulle til for at vinde spillet.
I dag kan AI-systemer skrives på en mere generisk måde. Programmøren behøver ikke at lære AI'en, hvad et spil er. I stedet behøver han kun at give AI reglerne for, hvordan man spiller spillet.
At lære AI
Det er, når vi lærer computeren, hvordan den lærer på egen hånd. Dette er en mere avanceret form for kunstig intelligens.
Lad os for eksempel sige, at vi bygger en robot, der er i stand til at samle en kasse op. Denne robot skal være i stand til at lære at gøre dette af erfaring. Robotten skal gemme alle oplysninger om, hvordan man henter en kasse.
Så, når den bliver præsenteret med en ny boks, kan den bruge disse oplysninger til at hente boksen.
Dette er den type AI, der bruges af Amazons Alexa.
Fremtidens potentiale for kunstig intelligens
Nu hvor vi har en grundlæggende forståelse af, hvordan AI fungerer, kan vi se, hvordan AI kan hjælpe os i fremtiden. AI vil give os mulighed for at automatisere en masse ting. Vi kan bruge kunstig intelligens til at søge job, diagnosticere medicinske problemer, designe nye produkter og hjælpe os med at træffe beslutninger.
Men der er også en ulempe ved AI. Det vil erstatte en masse arbejdspladser.
Vi vil være i stand til at lave bedre produkter og gøre flere ting med færre mennesker. På den anden side giver det os mulighed for at arbejde mere på kortere tid.
I fremtiden vil vi se AI påtage sig mange roller. Men lige nu bruges AI hovedsageligt til dataanalyse og informationssøgning.
Konklusion
Der er et stort potentiale for AI.
Fremtiden for AI er dog stadig i luften. Vi ved ikke, hvad fremtiden bringer.
Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan kunstig intelligens vil påvirke fremtidens arbejde. Vi skal vide, hvad vi går ind til og konsekvenserne af AI.
Imidlertid har AI allerede en betydelig indflydelse på vores daglige liv og vores økonomi.
Giv en kommentar